Den Esoteriske Lære

Esoterisk betyder “indre” eller “skjult”. Den Esoteriske lære er et forsøg på at forene østens og vestens visdomstraditioner med videnskab og religion.

Her bruges betegnelsen Den Esoteriske Lære som en betegnelse for Alice A. Bailey’s forfatterskab. Hendes bøger er en reformulering og videreudvikling af Teosofien, som den blev formuleret af Helena Blavatsky.

Betegnelsen “Esoterisk Lære” synes naturlig, da Alice Bailey selv ofte bruger den betegnelse, fx som titler på nogle af de væsentligste bøger: Esoterisk Psykologi I og II, Esoterisk Healing og Esoterisk Astrologi.

Lucis Trust i USA er hovedsædet for Den Esoteriske Lære, som den er givet af Alice Bailey, se nedenfor under links. Her er der også digital adgang til alle Alice Baileys værker på engelsk.

Alice Baileys bøger udgives ikke længere på dansk, da forlaget som udgav dem er lukket. Et par af dem kan downloades fra Teosofisk Forenings hjemmeside.

Biografiske noter

Alice Ann Bailey, 1880 – 1949

Følgende er mine få noter om Alice Baileys liv, uddraget af hendes egen beskrivelse af sit liv i En ufuldendt selvbiografi.

Barndom og ungdom

Alice Bailey blev født ind i det engelske aristokrati. Hun levede i den forstand som barn og ung en rig og beskyttet tilværelse, som dog var præget af streng disciplin og strengt ortodoks kristendom. Trods sine udefra set gunstige omstændigheder opfattede hun ikke sin barndom og ungdom som lykkelig. Hun beskriver sig selv som et temperamentsfuldt og vanskeligt barn.

Som 15 årig fik hun den første kontakt til sin Mester. Han fortalte, at der var en opgave hun kunne være med til at løse for menneskeheden, hvis hun kunne ”ændre sit sindelag i meget betydelige grad”. Efter denne oplevelse gjorde hun sig umage for at blive sødere og tøjle sit temperament.

Som 22 årig blev hun evangelist for engelske soldater, først i Irland og derefter i Indien. Hun arbejdede herefter de næste 4 år hårdt med oprettelse og bestyrelse af soldaterhjem og forkyndelse for soldaterne. Det hårde arbejde og alt for store ansvar førte i 1906 til et fysisk og psykisk sammenbrud. Hendes for hendes stand ”uhørte” forelskelse i en soldat, Walter Evans, havde nok også betydning. Hun vendte herefter tilbage til England, hvor hun efter et længere sygeleje blev gift med sin soldat.

Ægteskab

Med dette ægteskab brød hun helt med sin tidligere beskyttede tilværelse. Parret flyttede til USA, Ohio, hvor Walter gjorde sin uddannelse til præst færdig. Det viste sig imidlertid hurtigt, at de intet havde til fælles. Walter udviklede desuden med årene et hidsigt temperament, som udartede til vold mod hustruen. Ægteparret flyttede fra hinanden i 1915 og blev endelig skilt i 1919.

I USA var hun ”bare” en almindelig husmor, som uden anden hjælp skulle tage sig af en præstekones mange opgaver udover at tage sig af husholdning, mand og børn. Det vanskelige ægteskab og udbruddet af 1. Verdenskrig betød at familiens økonomiske situation gradvis blev forringet. Hun levede et ensformigt liv med den daglige kamp for at holde sulten og kulden fra døren. Til sidst måtte hun tage arbejde på en sardinkonservesfabrik for at forsørge sin tre døtre. Hun beskriver dog også med megen varme den hjælp, hun modtog fra mennesker omkring hende, som var opmærksomme på hendes vanskelige situation.

Kontakt med teosofien og samarbejde med Tibetaneren

I 1915 kom hun gennem bekendte i kontakt med teosofien. I 1917 flyttede hun til Hollywood for at være i nærheden af Teosofisk Samfunds hovedkvarteret, Krotona, hvor hun fik arbejde i cafeteriet. I 1919 mødte hun Foster Bailey, og samme år begyndte det lykkelige samarbejde med Tibetaneren om det forfatterskab, som blev Alice Baileys livsværk.

Arbejdet i Teosofisk Samfund viste sig derimod at blive vanskeligt. På årsmødet i 1920 kom det til en endelig splittelse, og Alice og Foster Bailey stod nu uden arbejde og helt uden midler. Penge dukkede imidlertid op fra en ukendt kilde, og Foster Bailey blev tilbudt en stilling for Teosofisk Samfund i New York. Her slog parret sig nu ned sammen med børnene og blev gift.

Foster arbejdede her fortsat for at føre Teosofisk Samfund tilbage til sine oprindelige principper om broderskab. Alice arbejdede sammen med Tibetaneren om at skrive bøger. Efterhånden blev hun en kendt person, som underviste og holdt foredrag. Hun modtog breve fra hele verden og tog imod mange mennesker, der kom for at få råd og vejledning. Hun underviste efter principperne i Den Hemmelige Lære, og ud af disse klasser opstod grupper over hele landet.

Arcane School

I 1923 blev Arcane School stiftet for at imødekomme det stigende behov for undervisning i bl.a. meditation. Skolen udviklede sig hurtigt med afdelinger i mange lande. Fra 1931 blev rejser rundt i verden derfor også en del af parrets program.

I 1932 førte en meddelelse fra Tibetaneren om Den Nye Verdenstjenergruppe til et nyt initiativ – World Goodwill bevægelsen. Frem til 1939 blev der oprettet tjenesteenheder i nitten forskellige lande med henblik på at sprede ideen om god vilje blandt mennesker.

Her slutter den ufuldendte selvbiografi, men Foster Bailey skriver i En lærerig Oplevelse af Mary Bailey om Alice Baileys liv og virke:

”Arcane skolen var hendes personlige bidrag til det hierarkiske arbejde og blev godkendt af hendes mester. Hverken K.H. eller D.K. styrede nogen sinde hende eller skabelsen af Arcane skolen. Det var hendes privilegium, hvad enten det lykkedes eller ej.

Hendes samarbejde med D.K. om fremstillingen af hans lære var en helt anden sag. I det arbejde var hun ikke fri. Hun skrev, hvad han valgte at give, ikke hvad hun selv syntes var nyttigt.

Hun sled bogstavelig talt sit fysiske redskab op, og det blev til sidst kun holdt i live af månedlige blodtransfusioner, for at kun kunne afslutte sit 30 års arbejde for D.K.”

En ufuldendt Selvbiografi indeholder desuden et tillæg, hvor Tibetaneren beskriver hans og Alice Baileys samarbejde. Han knytter desuden nogle bemærkninger til sin egen rolle i fremkomsten af bøgerne, og endelig beskriver han de metoder som har været anvendt i kommunikationen med Alice Bailey.

Alice Bailey døde i 1949.

Til toppen af siden